Forståelse af konkurrentanalyser

Konkurrentanalyse er processen hvor du identificerer dine konkurrenter og evaluerer deres strategier, for at bestemme deres styrker og svagheder i forhold til dit eget produkt eller service. En konkurrentanalyse giver dig vigtig indsigt i konkurrencemæssige fordele og potentielle trusler indenfor din branche. Når du forstår de her dynamikker vil du være bedre i stand til at positionere dig på markedet og opnå en konkurrencefordel.

Hvem er dine konkurrenter?

Det første skridt i konkurrentanalysen er at identificere dine direkte og indirekte konkurrenter. Dette kan gøres gennem markedsundersøgelser, brancherapporter, kundeanmeldelser, og sociale medier. Det er typisk en god ide at starte med de største konkurrenter på markedet, og se på hvorfor de klarer sig bedst. Se på de virksomheder som mest ligner din egen, for at du langsomt kan genkende hvilken konkurrent som udgør den største trussel for din egen kundeakkvisition. 

Der findes direkte konkurrenter, som tilbyder produkter eller tjenester som ligner dine, mens indirekte konkurrenter Direkte konkurrenter tilbyder produkter eller tjenester der ligner dine, og hvor I har den samme primære ydelse. Indirekte konkurrenter tilbyder lignende tjenester fra et bredt udvalg af serviceudbud. 

Analyse af Konkurrenternes Strategier

Når konkurrenterne er identificeret er næste skridt at analysere deres forretningsstrategier. Dette indeholder analyse af deres produktudbud, prissætning, markedsføringsstrategier, distributionskanaler, og kundeservice. Når du forstår hvordan dine konkurrenter opererer kan du bedre identificere deres svagheder og de områder, hvor din egen virksomhed kan tilbyde en bedre værdi. 

Her er det vigtigt for din konkurrentanalyse at vurdere, hvilken forretningsmodel dine konkurrenter kører med. Hvis der er tale om en automatiseret forretningsmodel hvor kunder foretager hurtige og små køb, så kan prisen være en betydelig faktor i forretningsmodellen. Når der er tale om uskalérbare ydelser som konsultationer, så vil det give mening at se på konkurrentens kompetencer og teknologier. 

Vurdering af Konkurrenternes Styrker og Svagheder

En SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats) af dine konkurrenter kan give værdifuld indsigt i deres operationelle og strategiske positioner. Når du i din konkurrentanalyse tager højde for konkurrenters styrker og svagheder kan du forstå hvad der virker for dem. En SWOT-analyse kan også hjælpe dig med at identificere muligheder for vækst og udvidelse. 

SWOT-analysen tager højde for nuværende og fremtidige markedsbetingelser. Det er et værktøj som hjælper dig og dit team med at optimere din konkurrentanalyse på de rigtige områder. Prøv at involvere fagpersoner fra forskellige områder, så at du tager højde for relevante områder. HR og kundesupport kan give dig et indblik i jeres interne forhold, hvorved markedsføring og salgsafdelingen kan hjælpe med de eksterne forhold.

Udvikling af Konkurrencedygtige Strategier

Baseret på de indsamlede data kan du udvikle eller finjustere dine egne strategier for at forbedre din konkurrenceevne. Det kan omfatte innovation af produkter, forbedring af kundeservice, justering af priser, eller forstærkning af dine markedsføringskampagner. Målet er at skabe et unikt værditilbud, som kan skelne dig ud fra konkurrenter og tiltrække de rigtige kunder.

Konkurrentanalyse på den lange bane

Konkurrentanalyse er ikke en engangs aktivitet, men en løbende proces. Markedet og konkurrenternes adfærd ændrer sig konstant, så det er vigtigt at fortsætte med at overvåge disse ændringer og tilpasse dine strategier derefter. Regelmæssig overvågning og tilpasning sikrer, at din virksomhed forbliver relevant og konkurrencedygtig på lang sigt. Du kan lave foretage dine konkurrentanalyser på årlig basis, eller når der sker en drastisk ændring i markedet. 

Konkurrentanalyser for forskellige brancher

Konkurrentanalyser kan variere afhængigt af den branche du befinder dig i. Omstændighederne kan være meget forskellige, og derfor skal du lave en konkurrentanalyse som giver mening for din egen branche. Overvej hvilket team og kompetencer som står bag din virksomhed, hvilke ressourcer i har tilgængeligt og jeres timing for at hoppe ud i markedet. Her er nogle eksempler på, hvordan konkurrentanalyser kan se ud for forskellige brancher:

Markedsføring

  • Høj konkurrence: Mange udbydere af samme ydelser (SEO, Google Ads). Det her er et typisk eksempel på hvad man ville kalde red ocean, som er når man yder den samme ydelse, og hvor det kan være svært at skelne sig ud fra konkurrencen. Der er alt fra freelancere til store virksomheder som yder almen markedsføring, såsom SEO og Google Ads, og konkurrencen er derfor høj
  • Nichefokus: Det kan være fordelagtigt at yde markedsføring for én specifik målgruppe. Vi i Danmark er oftest ude efter kvalitet, og derfor kan specialisering være nødvendigt for at drive salg. Hvad er du ekspert inden for (Google, Facebook ads, osv.) og hvem vil du gerne være ekspert for? Overvej hvem du vil være noget for.
  • Teknologisk gennembrud: Der kommer løbende nye teknologiske initiativer inden for markedsføring, som automatiserer processen for markedsføringsagenter eller assisterer dem som gør det selv. Overvej at udbyde en software som hjælper med at tage markedsføringen til det næste skridt, om hvorvidt det er ift. øget tilgængelighed eller effektivisering af processer.

Cafe og Restaurant

  • Geografisk lokation: Undersøg hvor mange kvalificeret konkurrenter der befinder sig inden for en 2-5km afstand, og hvilke fordele/ulemper der findes ved jeres geografiske lokation. Er det nemt at tilgå jeres restaurant, og er der parkering eller transportmuligheder til jeres lokation?
  • Analyser menuer og priser: Sammenlign dine menuer og priser med dine konkurrenters for at sikre, at du tilbyder konkurrencedygtige produkter til en rimelig pris. Restauranten eller caféens atmosfære kan også bidrage til kundernes foretrukne valg af spisested, så besøg dine konkurrenter og oplev deres atmosfære med egne øjne.
  • Undersøg online anmeldelser: I denne tid og alder er det ingen hemmelighed, at online anmeldelser er afgørende for et spisesteds omdømme. Det kan være svært at genopbygge et skadet omdømme, så sørg derfor at gennemgå dine kunders anmeldelser og få indsigt i hvordan du kan forbedre din forretning.

Produktionsvirksomheder

  • Type af leverandør: Overvej hvilken type af leverandør du er for dine kunder. En del leverandør vil typisk levere et simpelt produkt eller ydelse, og levere varen som den er. En hel leverandør inddrager kunden med i produktudviklingen, og skaber et skræddersyet produkt som passer specifikke kundebehov. En hel leverandør vil typisk have færre kunder at vælge fra, hvorved en del leverandør vil kunne appellere til et bredere kundesegment.
  • Vurder din kapacitet: Om hvorvidt det er produkt udvikling eller salg af varer, så er en produktionsvirksomhed afhængig af sin evne til at producere. Se om dine konkurrenter er i stand til at producere det samme produkt og ydelse til en lavere pris, og hvilke teknologiske evner dine konkurrenter besidder.
  • Undersøg din forsyningskæde: Det er kritisk for produktionsvirksomheder at kunne holde driften i gang. Undersøg hvordan dine konkurrenters forsyningskæde gør tingene anderledes, og hvilke fordele samt risici det indebærer. Når du ser på deres forsyningskæde kan du identificere forbedringsmuligheder ved din egen, og kunne tilbyde en bedre pris til kunder ved at spare penge ved produktionsomkostningerne.

Værktøjer til konkurrentanalyse

Du kan foretage din konkurrentanalyse på vidt forskellige områder, om hvorvidt det er for efterspørgslen eller hvor mange konkurrenter du er oppe imod. Én god måde at vurdere efterspørgslen på dine ydelser er gennem en søgeordsanalyse, hvor din ser hvor mange brugere på nettet søger efter din ydelse. Du kan bruge kan investere tid og penge i at bruge Semrush for dette, eller også anvende Google Keyword Planner som det gratis alternativ. 

Du kan gå ind på virksomhedsregistre som Proff eller Krak og segmentere din søgning efter antallet af virksomheder, som er registreret under samme branchekode som din egen. Du skal være opmærksom på at gratis virksomhedsregistre kan have upræcis data, og derfor kun bruge dem som et ca. estimat. 

Konkurrentanalyse er en kraftfuld del af markedsanalysen, der kan forbedre din forretningsforståelse og strategiske planlægning. Ved at følge disse trin og kontinuerligt tilpasse din tilgang, kan du opnå en stærk position på markedet og drive din virksomhed fremad. Ved at forstå dine konkurrenter og markedet, kan du træffe bedre beslutninger og udvikle strategier, der sikrer langvarig succes.