Kunstig Intelligens i Medierne (2024)

Introduktion

Kunstig intelligens har revolutioneret mange industrier, herunder medieverdenen. I dag kan der skabes falske online personligheder gennem deep fakes, avatar generators, voice generators og mere. Der kan derfor kun undres, hvad dette kommer til at betyde for den kunstneriske side af indholdet. Et af de mest mærkbare virkninger kan ses inden for produktionen af annoncer og reklamer. Dette blogindlæg har til formål om at redegøre for de potentielle udfordringer som opstår ved et sammenspil af masseproduktion af kunstig intelligens, og det overforbrug som kommer herefter. Hvordan kommer AI til at påvirke den overordnet kvalitet af annoncer?

Konsekvensen af masseproduceret Indhold gennem kunstig intelligens 

Kunstig intelligens har gjort det muligt at automatisere processer inden for annonceringsindhold, som bl.a. er gennem billeder og stemme generering. Algoritmer kan analysere data om forbrugeradfærd og præferencer for at skabe skræddersyet indhold. Dette fører til en betydelig stigning i produktionen af annoncer, da kunstig intelligens kan tilpasse nøjagtige kampagner til forskellige målgrupper på kort tid.

En anden risiko er skabelsen af filterbobler, hvor brugerne kun udsættes for indhold som bekræfter deres eksisterende holdninger og præferencer. Dette kan føre til en manglende diversitet i information og perspektiver, hvilket underminerer mediers rolle som informanter og udviklere af kreative idéer. AI-TRISM er et framework som hjælper organisationer med at undgå AI bias i deres databehandling, og er én måde at undgå generalisering og diskrimination ved automatiseret databehandling. 

Standardisering og mangel på unikke elementer

En udfordring ved masseproduktion er, at kunstig intelligens ofte følger standardiserede skabeloner baseret på tidligere succesfulde annoncer. Dette kan resultere i en mangel på unikke og kreative elementer i annoncer, hvilket senere hen kunne skabe et negativt syn på markedsføringsbranchen.

Kunstig intelligens som er baseret på annonceringssystemer har en tendens til at fokusere på data og analyser af forbrugeradfærd. Mens dette er en effektiv måde at målrette annoncer, så kan det også føre til at annoncer bliver for konforme. Annoncer der kun er baseret på data, kan mangle den menneskelige kreativitet og originalitet, som skaber en autentisk forbindelse med målgruppen. Teknologien besidder ikke empati (endnu) og kan derfor ikke inddrage kulturelle værdier, trends og andre fænomener.

Risikoen for overeksponering af kunstig intelligens

Da Kunstig Intelligens fokuserer på at maksimere synlighed og klik, findes der risiko for at forbrugere bliver overeksponerede for reklamer. Dette kan føre til annonceudmattelse, hvor folk ignorerer eller undgår annoncer, hvilket modvirker annoncørernes investeringer og indtægterne for medieplatformen. Overeksponering kan også medføre en reduceret opfattet værdi af indholdet. Når annoncer er konstant til stede, risikerer brugerne at opfatte dem som støj, snarere end som værdifuld information. Dette kan føre til en nedgang i tilliden til medierne som troværdige kilder og reducere indholdets samlede pålidelighed i forbrugernes øjne.

Kvalitetskontrol og menneskelig Inddragelse

For at bevare kvaliteten af annonceringsindhold er det afgørende at opretholde en vis grad af menneskelig indblanding. Kunstig Intelligens kan hjælpe med at generere indhold, men menneskelige redaktører og kvalitetskontrol er afgørende for at sikre, at annoncer er relevante, etiske og ikke støder forbrugerne.

Dette skaber også vanskeligheder vedrørende ansvarligheden for uetisk annoncering gennem kunstig intelligens. Når det er selve programmet som producerer indholdet kan det være svært at anskue om det er producenten af AI-algoritmen, markedsføringsteamet eller platformen som skal bære ansvaret hvis det skulle gå galt?

Manglende gennemsigtighed i beslutningsprocessen:

En af de betydelige udfordringer ved brugen af kunstig intelligens (KI) i annoncering er den manglende gennemsigtighed i beslutningsprocessen. Dette refererer til kompleksiteten og uklarheden omkring, hvordan KI-algoritmer træffer beslutninger. Her er nogle af de nøgleaspekter ved denne udfordring:

  1. Black Box-fænomenet:
    • Mange KI-algoritmer fungerer som såkaldte “black boxes,” hvor beslutningsgrundlaget er komplekst og vanskeligt at dechifrere. Dette skaber en udfordring, da interessenter, herunder annoncører og forbrugere ikke kan forstå, hvordan algoritmerne når frem til deres konklusioner.
  2. Mangel på Gennemsigtige Algoritmer:
    • Nogle avancerede algoritmer, især inden for maskinlæring og neurale netværk,er komplekse og vanskelige at afkode. Dette gør det svært at forklare præcist, hvordan algoritmer identificerer mønstre, træffer beslutninger og genererer indhold i forbindelse med annoncering.
  3. Vanskeligheder med Attribuering af Vægtninger:
    • I mange tilfælde kan det være udfordrende at fastslå hvilke faktorer eller funktioner det er, som har mest indflydelse på algoritmernes beslutninger. Dette gør det svært at identificere, hvilke aspekter som vejer tungest, og hvordan de bidrager til den endelige beslutning.
  4. Komplekse Neurale Netværk:
    • I anvendelser af dybe neurale netværk kan beslutningsgrundlaget bestå af mange lag af komplekse beregninger. Dette skaber en udfordring med hensyn til at opnå klarhed om, hvordan hvert lag påvirker den endelige beslutning.
  5. Variabilitet i Datagrundlaget:
    • KI-algoritmer trænes ofte på store og varierede datamængder, hvilket kan gøre det svært at identificere hvilke specifikke datapunkter eller mønstre det er, som har størst indflydelse på beslutningstagningen. Dette kan føre til uforudsigelige resultater.

Forbrugerens reaktion og etisk Overvejelse

Brugen af Kunstig Intelligens i medierne rejser også spørgsmål om forbrugerens reaktion. Er forbrugerne villige til at acceptere et stort antal automatiserede annoncer, eller vil de kræve mere autentiske og unikke kampagner? Desuden er etiske overvejelser om brugen af kunstig intelligens afgørende, da det kan påvirke tilliden mellem forbrugere, medier og annoncører. Ville du bryde dig om at en maskine er i stand til at lære alt om dig, og give virksomheder en fordel når de skal til at sælge dig produkter? Der er mange etiske overvejelser at gøre sig af, når der er tale om anvendelsen af kunstig intelligens.